Hvem tager ansvaret?

Den sidste uges tid har jeg skrevet - slettet - Skrevet... Og slettet igen. Kun for at starte forfra dagen efter.
Jeg har været en lille smule ved siden af mig selv, uden egentlig at vide helt og aldeles hvorfor - Og det er nok det der har været den helt store forvirring. Hvorfor er jeg så træt? Hvorfor har jeg det bedst under dynen, med en kop kaffe og min serie, i de her dage?
Jeg plejer jo at være rimelig god til at "lokalisere" problemet, men det har jeg ikke kunne denne gang. Eller jo, jeg har måtte erkende at mine forventninger til mig selv har været højere end hvad jeg kunne leve op til, og så må man jo bide i det sure æble og skærer ned for alle sine, ellers gode, intentioner.

Men så var det, at det slog mig forleden..
Behøver der overhovedet være et problem? Kan jeg, ligesom alle andre, ikke bare have et par dage som er lidt off?
Mine børn har været søde, jeg har hygget med mine nærmeste og jeg har nået det jeg skulle nå - Så jeg er ikke depressiv. Jeg er nok bare træt.
Ja, det har da været en hård nød at knække, at jeg ikke kunne alt det jeg gerne ville, men nu ejer jeg altså så god en selverkendelse efterhånden, at det ikke er noget der har fået mig ned i kulkælderen.

Nu tænker I så - Hvor vil hun hen med det her?
Og jeg tænker - Det er derfor jeg skriver nu, for her kommer min pointe.

"Det er jo også bare fordi min mand hele tiden vil diskutere!"
"Børnene har altså også bare kravlet på væggene i dag - Jeg får pip."
"Min barndom var et helvede, det er derfor jeg er som jeg er."
"Det er mandag, mandag er en skod dag og jeg nåede ikke bussen!"

^Nogle af de eksempler kunne være mig, for 2-3 år siden.. Men..
Ved I hvad? Drop jeres undskyldninger.
Hvis din mand hele tiden gør dig i dårlig humør, så gør noget ved det. Gå fra ham, hvis det er det der kan gøre dig glad!
Børn kravler på væggene, de er BØRN! Hvis dine metoder lige nu og her ikke virker, så prøv en anden metode.
Din barndom var hård - det kan jeg godt se. Men hvem har ansvaret for at bearbejde det, komme videre derfra og gøre noget anderledes? Hjælper det på dig, hvis dine forældre siger undskyld resten af livet?
Og ja, mandag kan være en hård dag - Hvis du da absolut VIL se det sådan..

For ved du hvem der har ansvaret for at ændre dit lorte liv? DIG!
Jeg siger ikke at livets udfordringer ikke kan give sine ar - Det kan det, det ved jeg selv.
Men ved du så hvem der er den eneste herre over hvor meget disse ar skal fylde?
Det er DU!

Så ja, jeg har haft nogle off-dage.. Fordi JEG valgte at have de off-dage.
Fordi jeg valgte IKKE at gøre noget ved dem.
Fordi jeg valgte at give mig selv lov til at have dem.
Vel vidende at JEG så også måtte hive mig selv i nakken igen, og komme videre derfra.
Der er ikke andre til at gøre det - End dig selv!

DU er din egen lykkes smed - Ingen andre, end DU vælger hvordan DU skal se dit liv, hvordan DIT liv skal forme sig, og hvad DIN fremtid bringer.
Så er spørgsmålet om DU har nosser nok til at erkende at ansvaret for dine dårlige dage helt og aldeles er DIT?
Ikke din mors, ikke din fars, ikke naboens, ikke din mands, ikke dine børns - DIT ansvar.

Det hele afhænger af hvordan DU vælger at modtage, reflektere og løse tingene!
Jeg siger ikke man skal være all-time-happyface. Jeg siger ikke at man skal vælge de lette løsninger.
Ting tager tid.
Jeg siger at det er DIT ansvar at gøre noget ved det, hvis du er utilfreds.
Se den ene gode ting dagen bragte, i stedet for de 10 dårlige.
Se hvad du har lige nu, i stedet for at se hvad du ikke fik.
Se at selv om det er mandag imorgen, og weekenden har været for kort - Så får du endnu en dag at leve i, endnu en dag at elske i, og endnu en chance til at ændre det du mener skal ændres.

God aften :)