tirsdag den 6. januar 2015

Lad-som-om-psyko-terapeut..

Tidligere i dag snakkede jeg med en veninde - Vi kom til at snakke om svagheder og styrker.
Jeg ved godt hvor mine ligger.

Min største styrke er min empati, medfølelse og omsorg for andre mennesker. Det er det jeg kan finde ud af. Jeg kan finde ud af at være der, når der er brug for det - Det klap på skulderen, vil jeg gerne give mig selv.

Min største svaghed er ... Min empati, medfølelse og omsorg for andre mennesker. Når jeg først har den, så har jeg også svært ved at slippe den igen. Få den på afstand. Men hvorfor?

Fordi jeg selv mangler det. Jeg mangler selv empatien når det hele sejler.
Den person der siger "Hej Mette, døren er altid åben, om vi skal ligge i ske, glo ud i luften, råbe, skrige og græde eller om vi skal spille fisk - Døren er altid åben".
Sådan siger jeg selv - Fordi det er mig.. Sådan er jeg bare.. For fanden!

Sidder jeg nu og siger at mine veninder og kammerater er nogle små egoistiske lortehoveder? NEJ!
Mine veninder og kammerater er fantastiske, ubeskrivelige, uundværlige.. Problemet ligger hos mig selv. Jeg er et lortehoved.
Jeg har så svært ved at tage imod - Jeg har så svært ved at tage imod hjælp. Jeg har så svært ved at tage imod alt - Selv komplimenter. Jeg har så svært ved at åbne op og sige - "Hey makker, nu sejler det hele sgu for mig, giver du en krammer?"
Jeg vil hellere gi'. Jeg er meget bedre til at gi'.

Det dur ikke - Det dur ikke fordi det ender med at jeg får skubbet folk væk. Det ender med at mit behov for at gi', skræmmer folk til at tro at jeg er en eller anden lad-som-om-psyko-terapeut som prøver at overtage herredømmet og gøre alle til mine små svage undersåtter.
Det er jo ikke tilfældet. Langtfra!
Jeg vil bare gerne gi'.
Jeg vil bare gerne gi' ud af mit lille usle hjerte.
Jeg vil bare gerne hjælpe.
Jeg vil bare gerne.. Se folk smile!
Jeg vil bare gerne være til nytte.

Jeg vil bare gerne gi'.

Jeg vil bare gerne lærer selv at komme og bede om den krammer, jeg indimellem selv hunger efter.
Eller i det mindste bare tage imod den?
Det må være mit mål for denne uge - At bede om, (eller tage imod) den krammer. Ikke fordi det sejler lige pt. Men fordi det er rart. Rart at føle sig passet på, holdt af - Holdt om?
Slippe facaden og bede om den krammer.
Gad vide hvor længe man kan leve højt på sådan en?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar