MEN, her den seneste tid har jeg virkelig måtte selvrealisere mig selv, endnu engang. Der har været fest på øverste etage og min lille djævle-diva, på min ene skulder, har haft nogle kæmpe og voldsomme skænderier med min lille engel på den anden skulder. Roterende fis i kasketten har der været.
Så i dag måtte jeg gribe røret og ringe til en veninde - "Hallo, vækkede jeg dig? Hør lige her, er jeg ved at blive bims?" var sådan ca. min intro-linje, og efter 30 minutters samtale, ringede jeg til en kammerat med samme spørgsmål - Og deres tilsammen fantastiske ærlighed gjorde at vi kom frem til at: Jeg var ikke ved at blive bims, men..
Kvinder ER bare nogle kællinger og mænd ER bare nogle røvhuller! Så simpelt er det.
Kære kvinde.
Jeg skriver til dig fordi du fortjener en opsang. Er han mere spændende nu, fordi han har en kæreste, og det da egentlig godt kunne booste dit selvværd en smule, hvis du kunne få ham til at vippe hende af pinden, til fordel for dig?
"Jamen han siger jeg er sød og smuk. Sender kys-smilyer og alt det der" - Ja, det er skønt. Han ved lige hvor han skal ramme, og du ved lige hvordan du skal fange hans opmærksomhed. Men burde du ikke have så meget respekt for dig selv, og din med-kvinde, at du stoppede det? For hendes skyld - og din egen? Jeg tænker - Er han sådan overfor hende, hvordan vil han mon så behandle dig, når du overgiver dig? Har du tænkt over det?
Kvinde - Du er en kælling af kaliber. Ikke naiv - En kælling. Pas din egen tallerken.
Jeg har selv været dig. Dig der så dit snit, bare for at kunne sige "HA MØGTØS, HAN BLEV MIN!"
Bare for at kunne se dig selv i spejlet med oprejst pande - Fordi du havde fået dit bytte.
Hende der søgte opmærksomhed og søde ord fra andre (ikke nødvendigvis single)-mænd, bare fordi du kunne.
Kære kvinde - Det hele er ikke hans skyld. Du har selv et medansvar. Man er to til tango. Han kan ikke føre dansen, hvis ikke du læner dig tilbage i hans arme og følger med.
Find en der oprigtigt gider dig - En der fortæller dig at du er smuk, fordi han faktisk ikke kan lade være. Fordi han mener det. Og værdsæt ham - Ros ham - Selv om han giver udtryk for selvsikkerhed og hvile, så ros ham. Fortæl ham at du er tosset med ham. Det er et menneskeligt behov. Alle har behov for at blive bekræftet. Nogle skal bare lærer at søge det de rigtige steder. OGSÅ DIG. Og DU skal vise ham - Den rigtige - at DU er det rigtige sted. Ikke ved at danse efter hans pibe. Ikke ved at klæde dig pænt. Ikke ved at gå efter at ligne det ideal han tænder på. Men ved at værdsætte ham. Og ikke mindst - Værdsætte dig selv. Mænd er ikke nogle røvhuller - Hvis du ikke giver dem lov!
Kære mand.
Lad være med at lege med ilden. Når først du stopper med at give hende opmærksomhed, så er løbet kørt. Hvordan skal hun nogensinde vide at hun er noget specielt for netop dig, hvis du behandler hende som du behandler alle andre.
Ligesom du, kære mand, ikke skal gøre dig fortjent til en omgang ros, eller et blowjob, så skal hun heller ikke gøre sig fortjent til at blive kaldt smuk, eller få at vide at du er tosset med hende.
Hendes indre er vel lige så smukt i et par søndags-bukser og en hullet top, som det er i stilletter og kjole, ikk?
"Nå jaja, men der er jo andre fisk i havet.." - JA!!! Gu fanden er der så - Men hvem siger at den næste fisk (måske hende som har sagt at du er stor og stærk og tæske mandig, men som faktisk bare er en kælling af kaliber, og dropper dig når du er gået fra din kæreste, for så var hendes mision jo fuldført?) Hvem har sagt at hun kan leve med dine fejl, dine behov og dine mangler, som hende du har nu, kan? Hvem har sagt at du nogensinde finder en med samme egenskaber? Hun er måske ikke lige så lækker som hende den anden kælling af kaliber, vel? Hun er måske heller ikke lige så sjov - Men hun er oprigtig. Hun fortæller dig ikke om sine tanker fordi hun bare VIL skændes og skabe flere problemer og være irriterende, dum grim og træls - Men fordi hun gerne vil forstå, løse og lære. Søg det du skal bruge ved hende - Vær sårbar, ras ud. Hun vil dig gerne, og din mandighed forsvinder ikke af den grund. Hvis ikke du vil hende - Er der helt sikkert en anden der vil. Og på vej dertil skal hun lige være en kælling et par gange eller to. Men giv hende chancen for selv at vælge om hun vil gå - eller om hun vil være dukke.
Disse "kære...." kunne jo også være omvendt - Mænd kan også være nogle kællinger, kvinder kan også være nogle satans røvhuller.
Esset er - Hvorfor skal vi gøre det så skide besværligt for os selv og for dem der egentlig gerne vil os? Hvorfor kan jeg ikke kende forskel på likes, omsorg og orgasmer længere?
Jeg har været en kælling af kaliber engang - Jeg har også været hende der tog min kæreste forgivet. Det står jeg ved, og jeg har eddersparkme lært af det.
Og ikke mindst lært af alt det jeg ødelagde - For ikke at tale om de personer jeg sårede så dybt.
Senere i mit voksenliv har jeg også været kæresten der følte sig taget forgivet. Kæresten der aldrig følte sig god nok. Og det gør ondt. Jeg ved godt hvad jeg selv er værd - i dag - Jeg ved også godt hvad der er rigtigt og forkert, i min egen optik. Ligeså ved jeg også er jeg er en kvinde der elsker for meget. Giver jeg mig først hen, så gør jeg det med alt hvad jeg har i mig - og så vil jeg finde mig i meget. Rigtig meget. Og jeg går gerne på kompromis med mig selv, for at tilpasse min partner. Det er forkert, men det ser jeg først når jeg har gjort det.
Jeg kom ud af mit tidligere forhold med et selvværd banket helt i bund - Fordi jeg ikke elskede mig selv lige så højt, som jeg elskede ham. Det sidder stadig en smule fast - Det går også indimellem udover min nye partner. Jeg må indimellem bide mig i tungen, for ikke at sammenligne, overanalysere og sætte mig til at græde i et hjørne af ren udmattelse fordi jeg bare så gerne vil være hende, han vil have jeg skal være. Helt perfekt, for ham! Men som jeg ikke er sammen med ham, for at ændre på ham, er det vel heller ikke omvendt? Men man kan vel også godt lærer, uden at skulle ændre på sig selv, ikk?
Jeg siger ikke at det aldrig er svært - Jeg siger bare at vi gør det så meget mere besværligt for os selv, fordi det er så meget lettere at agere kælling og røvhul, fremfor at arbejde, kæmpe og nyde det foran os. Fremfor at gå efter det vi fortjener, istedet for det der er nemt og bekræftende lige i nuet!
Kælling - kom ned derfra.
Røvhul - tag dig sammen.
