Projekt: En god familie.

Projekt 'En god familie' - dette projekt har min ældste søn og jeg startet i dag.

Vi har den sidste tid haft en smule problemer med vores kommunikation, og børnehaven og jeg er nu igang med at finde ud af om min store dreng kan være et barn i kategorien "særligt sensitiv".

Det er ikke en diagnose, som ADHD, autisme mv., men simpelthen bare et barn der er ekstra følsomt. Ikke følsomt som i at han har let til tårer, men følsom i den grad at han tager indtryk ekstra meget til sig, så han måske bliver lettere overstimuleret.

Han er ikke udadreagerende, som mange andre særligt sensitive - han bliver 'ramt' på sine sanser.

Tøjet kradser, maden smager mærkeligt, lydene er høje og en hudafskrabning kan følelses som om han får rykket armen af. 

Jeg siger ikke at det er sådan HVER GANG! - Men i perioder med mange indtryk eller ændringer kan det komme til udtryk.

Jeg kan give et eksempel fra igår.

Det har været en hyggelig weekend, vi har ikke haft travlt, men der er alligevel sket meget. 

Fredag var mormor, morfar og faster Nadia på besøg - Vi rendte frem og tilbage og ordene det sidste i hjemmet, efter at have fået nye møbler, for senere at invitere dem alle ud og spise. Lørdag til søndag overnattede begge drenge hos deres bedstefar og bedste for første gang meget længe i noget der ligner 6-9 måneder.

Da min store dreng kom hjem søndag, var han bombet. Han var ikke voldsom og kravlede på væggene, men han var en smule provokerende i munden, pludselig talte han meget højt, for at overdøve alle de lyde der faktisk ikke rigtigt var der og de hasselbagte kartofler smagte pludselig ikke godt. 

Han laver ikke en scene ud af det - Det er ikke den sædvanlige børnereplik "Det har jeg smagt i børnehaven, det kan jeg ikke lide". Han smager på maden, ligger så sin gaffel og siger "mor, det kan jeg altså ikke rigtigt lide".

Det kan være en lille ting som hvis folk snakker samtidig med at fjernsynet kører. Det kan han ikke altid rumme, og det kommer til udtryk ved at han taler højere og højere.

Jeg siger ikke at han er et artigt engle-barn. Det er han ikke altid. Han er et sundt grænsesøgende barn. Ligesom han skal være. Hvis han altid sagde 'ja' og 'amen' ville jeg være urolig. Han søger de grænser han skal, han er rap i replikken og vi kan diskutere så det brager. Præcis som ethvert forhold mellem mor og søn skal være.
Han er et barn med mod på livet og mange drømme - oppe i hans hoved - men så snart det skal føres ud i livet bliver han usikker på sig selv, hvilket også kan være et udtryk for at hans sanser 'bremser' ham, derfor skal han indimellem guides og boostes mere end andre 'normale' drenge.

Jeg ved at man skal lade være at sætte børn i kasser og kategorisere dem - det er jeg helt med på. Men jeg er også helt med på at jeg vil mit barn det bedste, og hvis det kan give ham ro på hans sesitivitet, at vi tackler nogle situationer anderledes, så vil jeg gerne undersøge dette til bunds, og prøve mig frem.

HVIS han er et særligt sensitivt barn, skal der selvfølgelig tages højde for nogle ting, og ændres lidt i de daglige gøremål, eller hvor aktive vi er i weekenderne, uden at han bliver ynket eller behandlet meget anderledes end hans jævnaldrene. Han er ikke SYG, han har måske bare behov for en anden struktur.

DERFOR valgte jeg i dag at starte dette lille projekt "En god familie". Jeg var interesseret i at vide hvad min store dreng forventede, og tænkte, når jeg sagde "En god familie". Og jeg blev virkelig overrasket over ham. 

Vi aftalte at vores forventninger og ord skulle hænges op på skabet i entreen, så vi altid kan kigge på dem, og huske på hvordan vi godt kan lide at vi behandler hinanden. Det var virkelig en succesoplevelse både for mor og søn. 

Vi nåede frem til 11 punkter - Hvoraf han faktisk foreslog 6 af dem. Jeg er stolt, udover alle grænser.

Han har aldrig haft svært ved at sætte ord på sine tanker - og det er jeg evigt taknemmelig for - så selvfølgelig gled dette også let for ham. Han var så sej til virkeligt at sætte sig ind i det, med liv og sjæl.

Punkterne blev således:

Den gode familie..

• Hører efter.
• Er søde ved hinanden.
• Griner sammen.
• Sidder pænt ved aftensmaden.
• Hygger sammen.
• Taler pænt til hinanden.
• Hjælper hinanden.
• Elsker hinanden.
• Rydder op efter sig selv.
• Stopper når der bliver sagt 'stop'.
• Driller ikke hinanden.

Mens vi sammen tegnede og skrev, så det så fint ud, når det nu skulle hænge på skabet i entreen, sad han også selv og skrev tingene ned, og hold op hvor jeg er evigt stolt af at han tog tingene så meget til sig, lige med det samme. Han satte sig ind i det her med alt hvad han havde i sig, og der var ingen tvivl om at han nød at blive hørt på den måde. Han har nok altid været en lille politibetjent, der gerne ville have lyttelapperne med i alt, og en mening om alt. Det kan ikke altid lade sig gøre, når man 'kun' er 5 år, og det skal han også lærer. Men nu fik han selv en mulighed for at have indflydelse på hvordan vi agere her i hjemmet, og man kunne se på ham at han synes det var fedt. Ja, det synes jeg faktisk også det var! 

Da vi sad inde i hans seng til puttetid spurgte han "Mor, hvad synes du en god mor er?" - "Uha, det er en der elsker sine børn, puster når de har slået sig, kysser og krammer, griner og vil sine børn det aller bedste i verdenen. Hvad synes du er god mor er, skat?" - "Det er dig mor!"

Måtte mor her så lige fælde en tåre eller to? Nej, nok nærmere 30.. Min lille sejereje <3