"Ej, men helt ærligt. Børn er søde, jeg elsker børn, men du ved.. Aftensmaden skal stå på bordet kl. 18, det er direkte hjem efter arbejde, så skal de til fodbold og svømning, og så hjem, og så i bad og så i seng, og så er der alle de huslige pligter, og kammeraterne vil også gerne se en, men det er der sgu ikke tid til, for forholdet skal også plejes, og hvornår får man tid til det, når der også er børn inde i billedet? Hvornår får man tid til at være impulsiv? Byturene ryger, turene på stadion, playstation-aftenerne med kammeraterne.. Det ser sgu skidt ud, du ved.. Altså, det er nok alle mænds store drøm, men jeg tror bare aldrig vi bliver helt klar, vel? Og hvem i drengeflokken tager det første skridt og slår sig ned? Det bliver i hvert fald ikke mig!!!!!"
Okay - Where to start?
Min yngste søn var 2 dage gammel da jeg sendte farmand på stadion.. Point taken? Nej.. Okay.
Jeg ved ikke hvorfor nogle folk (mænd generelt vil jeg tro) har dette "kedelige" billede af det at være forælder. Der er aldrig en dag der er ens, og ungerne er en gave, og en glæde, i sig selv.
MEN, når det så er sagt, så forstår jeg også 100% godt behovet for alt det andet, der bliver nævnt. Alt det uden børn. De behov har man også selv om man er blevet forælder. Ja, jeg har dem også selv om jeg er mor til to - De behov forsvinder aldrig, uanset alder, antal af børn, status eller noget andet.
Jeg kan kun tage min selv, som udgangspunkt - Det jeg søger i en mand, er så mange forskellige ting, at han virkelig skal være noget udover det sædvanlige, og så alligevel ikke :D
1 - Aftensmaden skal stå på bordet kl. 18.
Korrekt, fordi børnene skal have mad inden for en rimelig fast tidsplan. De har bedst af rutiner.
Men det betyder virkelig ikke at du (MAND!) skal være hjemme på samme tid, hvis der f.eks. er kamp på stadion, eller Lars-Erik har inviteret til "øl og spark-til-dæk" (Eller hva' fanden I nu laver?).
Det kunne jo også ske for mig at en veninde inviterede til "Kom og se min nye kjole-rødvin".. Ik?
Sådan må man jo hjælpe hinanden. What you give is what you get.
Dette gælder også punkt 2 og 3 ang. fritidsinteresser og badning.. En stabil og rutineplaget hverdag er pisse dejlig, men det er som hovedregel børnenes behov, så hvis du (MAND!) eller jeg har et andet behov i ny og næ, så værsartig. Det kan ingen tage fra os.
2 - Kammeraterne vil også gerne se en...
JA! - Du (MAND!), vil også gerne se dem! Jeg vil gerne se mine veninder, min mor, min onkels hund og et prøverum indefra, i ny og næ.. Og det kan faktisk godt lade sig gøre.
Tit og ofte bor folk med børn i boliger hvor der findes, foruden køkken og badeværelse, et værelse til hver af børnene, et soveværelse og en stue. Hvad er der galt i at invitere kammeraterne over, og lukke madammen inde i soveværelset for en aften med en skål chokolade og en tude-film?
Eller spænde dig (MAND!) fast til sengen med en playstation, en sixpack og en pizza, mens veninderne og jeg diskutere hvor vidt stuen skal males eller ej? "Den nye lakse-farve er jo bare SÅ lækker!"
ELLER - En mulighed kunne være at sende dig (MAND!) ud af huset (På stadion måske.. Jaaaa!!), så jeg kunne danse rundt i pyjamas med mine veninder en hel aften - Eller du (MAND!) kunne sende mig ud af huset, så du kunne snakke store patter og en mulig pik-forlængelse med dine kammerater.. Mulighederne er mange.. Også selv om man har børn.
3 - Tid til at pleje forholdet..
Nu kommer vi til det punkt, som jeg sidder og griner lidt for mig selv over, for det burde jeg nok ikke være den første til at råbe højt om hvordan man gør. Jeg er jo pænt meget single! :D
Men .. Jeg kan tage udgangspunkt i mig selv. Det KAN lade sig gøre. Sørg for at grine, om børnene er der eller ej. Små overraskelser - Ikke (altid) i form af gaver, men også bare den søde sms, sedlen på spejlet, krammeren jeg ikke havde set komme mv. Det betyder alt. Og det samme for dig (MAND!), jeg ved det.
Det kunne også være jeg en aften sagde "Skatter, drengene kommer om lidt, ungerne og jeg smutter ud til min mor, indtil imorgen.. Der er øl i køleren.. Hej hej!" - At gøre sådan en lille ting, tror JEG er med til at en mand sætter så meget mere pris på forholdet, og gør at du (MAND!) lige husker at værne lidt mere om dit forhold fremover. Mulighederne er mange, også selv om man har børn.
Men lad for guds skyld være med at sætte lårene af hinanden.. Jeg troede jeg havde det behov, engang. Ikke igen. Så sætter man jo ikke pris på det, når det sker.
Esserne er - Kommunikation, gensidig respekt, grin og bekræft. I alle små former og størrelser.
Vi elsker det.. Både du (MAND!) og jeg.
4 - At være impulsiv.
Tit og ofte står folk i kø for at få lov at få lidt kvalitetstid med ens guld. Og tro det eller ej, men både mor, far OG børn har sundt af en pause fra hinanden. Så der, er der tid til at være impulsiv.
Få ungerne passet, tag evt. væk fra hjem og huslige pligter. Lej et hotelværelse, og lad være med at lav nogle planer, for hotelbesøget. Vær impulsiv.
ELLER - Få passet børnene, gå hjem, og vent på at drengene og veninderne spørg om der er tid til øl og rødvin. Så må man tage den derfra, om man tager afsted sammen eller hver for sig. JA - Mor og far har også brug for en pause fra hinanden, så måske er det slet ikke dumt at tage afsted hver for sig, og så først mødes hjemme i sengen igen om natten, og nyde at man har fået lov at være til lige i nuet. Så kan man grine af hinandens dumheder dagen efter. Hvor svært kan det være?
5 - Hvem i drengeflokken tager det første skridt?
Det gør du (MAND!) der finder nosser og mod nok til at kunne finde ud af at balancere mellem familielivet, kærestelivet og drengelivet. For det KAN lade sig gøre, uden de store forandringer.
Eller - Selvfølgelig er der forandringer. Der er jo ekstra liv og ekstra ansvar - Men hvis du (MAND!) ikke tager det første skridt, så er det dig der sidder om nogle år, som den forladte kammerat, der kun kan se på at dine venner har slået sig ned, inden du fik set dig om.
Jeg siger ikke at du (MAND!) skal gøre det, bare for at gøre det. Jeg siger heller ikke at det ALTID er pisse lyserødt - Det er der intet liv der er.
Men jeg siger til gengæld at man sætter død meget mere pris på alle stunderne med veninderne, kammeraterne og andet godtfolk, når det ikke længere er en selvfølgelig.
Jeg siger at det kan lade sig gøre - Og det fandme er et pisse hyggeligt liv *Hjerte-hjerte*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar