Jeg havde også på fornemmelsen at det ville være negativ respons, fordi det måske lød en smule selvynkende - og negativ respons kom der også, men overraskende nok, kom der også en del respons hvor folk kunne nikke genkendende til de ting jeg beskrev - desværre.
Jeg skrev ikke indlægget for at finde undskyldninger for at være, som jeg er i dag - men for at få sat ord på HVORFOR jeg nogle gange tænker, reagere og handler som jeg gør. Det handler ikke om selvynk, men om selvrealisering - for mit vedkommende.
Det handler om at jeg stadig, i en alder af 28 år, selvrealisere mig selv hver evig eneste dag, for at slippe ud af den bobbel jeg har været med til at sætte mig selv i.
Den bobbel jeg blev i alt for længe - den bobbel der var med til at ødelægge Mette.
Så skæld mig ikke ud, for ikke at følge mine egne råd - jeg forsøger det bedste jeg kan, og hvis jeg kunne andet, havde jeg klart gjort det.
Skæld mig ikke ud for ikke at passe på mig selv - jeg har de sidste år aldrig været på en top prioritet for min nærmeste - hvordan skulle jeg så lærer at prioritere mig selv?
Skæld mig ikke ud for ikke at stole på dig - det er svært at stole på andre, når man ikke engang stoler på sig selv og sit eget værd.
Skæld mig ikke ud for ikke at prøve - for jeg prøver - med alt hvad jeg har i mig. Nogle gange lykkedes det, andre gange går det helt i hundene. Og så prøver jeg igen.
Skæld mig ikke ud, for ikke at vise dig at det hele ramler - Hvem andre er der til at holde mig oppe - end mig? Min facade er velpåtaget, den passer perfekt. Og livet er nu engang hvad man gør det til. Jeg vælger at gøre det til en læring - hver evig eneste dag.
Jeg vil ikke ynkes - jeg vil bare gerne forstås, og hjælpes ud af boblen. Det kræver tid. Og det kræver tålmodighed.
Så ja - jeg fejler. Ikke kun fordi andre siger det, men også fordi jeg selv siger det.
Jeg vinder også - jeg vinder indimellem over alle de negative ting der kører oppe i mit hoved. Indimellem griner jeg og tænker "Hvad fik mig nogensinde til at tro på, at jeg ikke kunne gennemføre det, de sagde jeg ikke kunne?" - for jeg kan jo godt. Men jeg skal se det først.. Og det er det jeg kæmper for hver dag. At blive en bedre udgave af mig selv. Og for at blive det, skal jeg også fejle. Jeg skal også lærer, og jeg skal også forstå.
Der er langt fra tanke til handling - derfor er det nemt for mig at fortælle alle andre hvad jeg synes der er bedst for dem - men selv at handle på det - der er forbandet langt.
Jeg fejler stadig.. I stor grad.
Og min største fejl er ikke at tage imod den lykke der indimellem tilsmiler mig.
Min største fejl er - at jeg er bange for at fejle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar