Du fejler.

Du sidder og betragter ham. Hans sårbare blik. Hans skæve smil.
Han har været igennem så meget, men han er kommet så stærkt igen. Han er stærk. Sårbar, men stærk.

Du forelsker dig hovedkluns i ham. I alt hvad han indeholder. Han siger alle de rigtige ting. Han har alle de bedste intentioner. Det siger han i hverfald. Han siger mange ting. Alle de gode ting. Alle de ting du gerne vil høre. Du er slet ikke i tvivl. Han er manden i dit liv. Hvordan har du nogensinde kunne fungere, uden ham?

Men du såre ham. Du gør ham vred. Du gør ham ked af det. Du fejler. Du hader dig selv for at fejle overfor en der vil dig det så godt. Du vil jo også ham det bedste, det er klart. Du elsker ham så højt. Højere end du elsker dig selv. Og han siger jo alle de rigtige ting. Han har de bedste intentioner. Hvordan har du nogensinde kunne fungere, uden ham?

I skændes. Han har såret dig. Men skidt med det - du har også såret ham, og det er det der tæller. Hvordan kan du tillade dig at fejle igen. Fejle overfor en mand du elsker så højt. Han vil dig jo så gerne. Han siger alle de rigtige ting. Han har de bedste intentioner. Hvordan har du nogensinde kunne fungere, uden ham?

Han har såret dig, dybt, men du siger ingenting. Du ved jo godt at du også har såret ham, og du orker ikke at skulle hade dig selv endnu mere end du i forvejen gør. Du kan ikke tillade dig at sige noget, når nu du godt ved at du også har såret ham. Hans øjne er kolde. De har længe været kolde.
Hvordan? Du ved det ikke helt, men han er såret. Han er vred. Det kan du se. Du har fejlet igen, overfor en mand du elsker højere end du elsker dig selv. Han vil dig jo så gerne. Han siger alle de rigtige ting. Han siger alle de gode ting. Han har de bedste intentioner. Hvordan har du nogensinde kunne fungere, uden ham?

Nu sidder du her. Han er ikke længere en del af dit liv, men han har sat aftryk i din sjæl.
Overfor dig sidder en ny mand. Han siger alle de rigtige ting. Han vil dig så gerne. Han aer dig, krammer dig. Du græder. Han trøster dig. Han ser dig i øjnene. Han vil dig så gerne. Hvorfor skubber du hans hånd væk? Hvorfor tror du ikke på ham?
Fordi du ikke kan give ham det, han fortjener. Det er jo det du aldrig har kunne finde ud af. Du fejler. Din tillid til dig selv er væk. Du hader stadig dig selv, for alle dine fejl. Og du glemmer at elske dig selv for det du så faktisk er god til. For noget er du god til. Du er god til at være der for andre. Men hvor er du, når du selv skal reddes op af hullerne? Hvor er du for dig selv?
Det gør ondt i dit hjerte. Du  vil så gerne tage imod. Du er ikke bange for at blive såret - Du er bange for at såre. Gad vide om nogen, nogensinde vil forstå logikken i dine forskruede tanker? Det behøver de jo egentlig heller ikke. Du ved jo, hvad du mener. Hvad du føler.

Han sidder der, overfor dig. Hans blik er fyldt med varme. Han hviler i sig selv. Og han vil dig så gerne. Han siger det - hans kropssprog viser det. Du fornemmer det. Det er ikke bare varm luft. Men alligevel...
Han er bedre tjent, fortæller du dig selv. Han skal ikke have sådan en lille forskruet dukke. Han skal have en stærk personlighed. En der kan finde ud af tingene. Det kan du ikke, skal du jo huske.