Søvnløs..

Klokken er 06.04 og jeg har været vågen i halvanden time. Jeg blev vækket af den fineste fulgekvidder, og kunne selvfølgelig ikke sove igen. (Det får man ud af at gå i seng kl. 21, Metten )

Mens jeg sidder her, med min kop kaffe, og lyden af et hjem der summer af lykke og idyl (to sovende børn, og et køleskab der knirker indimellem) flyver tankerne nemt hen på alle de fantastiske mennesker, jeg har i mit liv. Mennesker jeg har haft hele mit liv, veninderne jeg har haft i over 15 år, men også de mennesker som er dukket op, over de sidste år, og som egentlig ikke har tænkt sig at smutte igen. Jeg føler mig virkelig privilegeret, heldig og ovenud lykkelig!

Lige på det punkt, med at lukke mennesker ind i mit liv, der er jeg nok lidt anderledes, end så mange andre - og dog?
Jeg tror på det gode i folk, indtil det modsatte er bevist. Indtil det modsatte er bevist igen.. og igen.. og igen. Jeg giver rigtig mange chancer. Fordi jeg tror på at vi alle er mennesker, og vi alle begår fejl. Dette har været med til at jeg har fået nogle slag, igennem tiden. Jeg har mistet og jeg har måtte stå ansigt til ansigt med folk der sagde "hvad sagde jeg?". 

Det 'sjove' er dog alligevel, at jeg faktisk ikke lukker folk ind i mit dybeste jeg - Det har jeg lært, at det er farligt. Det jeg er udenpå, måske også lidt midt i - det må de gerne se. Men helt inde, dybt inde. Det holder jeg for mig selv, og mine aller nærmeste.

Som jeg sidder her og skriver, går det op for mig, at jeg nok burde formulere mig anderledes. For det med at lukke folk ind, det er ikke noget jeg gør længere. Det er datid. Jeg GJORDE det. Jeg stod klar med åbne arme. Ikke længere, jeg føler jeg har dem, jeg skal have.

Igennem den sidste tid er jeg blevet kaldt ting som "manipulerende", "egoistisk", "hævngerrige".. Det er jo ord man, eller i hvert fald jeg, tager til mig og tænker over. Det har jeg gjort længe nu. Ikke fordi jeg selv synes at jeg handler ud fra de beskrivelser, men fordi jeg ville være ked af, hvis folk opfattede mig sådan.
Sandheden er nok egentlig bare at jeg i virkeligheden er begyndt at stå ved mig selv, stå ved min egen dømmekraft og sætte en stopper for folks tankegang om at man kan fejle hos mig, som man har lyst, for jeg tilgiver jo alligevel.
Jeg har let ved at tilgive - men jeg har også, langt om længe, fundet mine grænser.

Dermed ikke sagt at jeg går rundt og bærer nag. Det gider jeg ikke spilde min energi på - jeg sætter bare en stopper for det, som ikke længere er kampene værd. Det kan man måske godt kalde egoistisk? Men man kan også kalde det, at stå ved sig selv. Og det er der jeg er kommet til nu. Jeg står ved mig selv. Og det er måske nyt og skræmmende for de mennesker som altid har kunne fløjte, og så stod jeg der som den sødste nikkedukke. Hvilket jeg godt forstår at det kan være - skræmmende, træls, mærkeligt?

 Jeg har også måtte gøre venskaber til bekendtskaber, fordi vores værdier og liv bare ikke stemte overens længere. Det er nu engang livets trælse gang.

Jeg vil gerne høre på dig, jeg vil gerne høre på hvorfor du gør som du gør. Jeg vil gerne se det fra din synsvinkel. Hvis du er villig til at se det, og prøve at forstå det, fra min synsvinkel? Der ligger den store forskel.
"Noget for noget?" Tænker folk så måske.
Og ja - I dette tilfælde, noget for noget. Hvorfor skal jeg bruge min tid på at prøve og forstå hvorfor du gør som du gør, når min mening, min holdning og mit synspunkt for hvorfor JEG gør som JEG gør, er fuldstændig irrelevant for dig?
Så er der jo alligevel ingen grund til at have dig i mit liv, vel? Hvis ikke også mine tanker, tæller?

Nok har mit liv ikke formet sig, som jeg ønskede det. Nok har jeg mistet nogle mennesker i svinget, som jeg holdte rigtig meget af.
Men vigtigst af alt, så står der stadig nogle mennesker i mit liv, som nægter at forlade mig, uanset hvordan mit liv former sig, og uanset hvor meget selvrealisering jeg går igennem.
Dybt inde vil jeg stadig være lille, gakkede Mette - bare med andre værdier og livssyn - og med en helt anden, og meget bedre selvopfattelse, end for bare 1 år siden ❤