Pludselig blev der pinligt stille - Jeg stirrede ned i min kaffekop, tog mig lidt til hovedet, som jeg plejer, når jeg ikke ved hvad det næste bliver. Da jeg kigger op, sidder personen og stirre på mig. Jeg bliver nervøs - Hvad tænker denne person? Bliver jeg analyseret nu? Jeg kigger på personen. Klemmer øjnene sammen. Fumler efter en kuglepind. Nervøsiteten tager over - Det bliver en larmende stilhed i mit hoved. Indtil personen siger:
"Så.. Hvad så nu? - Din drøm gik i stykker.. Hvad så nu?"
Jeg åndede lettede op - Var det bare det? Jeg sad jo der og følte mig målt og vejet.
Efter at lettelsen var færdig med at rulle igennem min krop, forsvandt smilet fra mine læber. Ja - Hvad så nu? Jeg lagde hovedet på skrå - Stirrede ud i rummet. Det her var mærkeligt, for jeg vidste faktisk ikke helt hvad jeg skulle svarer. Det ligner slet ikke mig.
"Du behøver ikke svarer, hvis du ikke har lyst" - Bliver min tankemylder afbrudt med.
"Nej.. Nejnej. Vent.. Lad mig lige tænke" - Får jeg fremstammet, mens jeg kigger på personen med undrende øjne. Personen smiler til mig, tager en tår af sin kaffe og tænder en cigaret.
Jeg læner mig tilbage i min stol. Lægger hænderne om min kaffekop. Nervøsiteten har forladt mig - Det samme har lettelsen. Min krop er blevet overtaget af.. Spørgsmål? Jeg sidder bumstille. Stirre bare ned i bordet.
Jeg kigger på personen. klemmer igen øjnene sammen. Læner mig frem igen - Indover bordet og siger..
"Nu - Nu skal jeg snart hente min børn i Børnehuset.."
"Jamen.." Bliver jeg afbrudt. "Er det det?"
"Ja - Nu skal jeg hente mine børn i Børnehuset.. Så skal vi have det bedste ud af denne skønne forårsdag. Det samme skal vi imorgen. Have det bedste ud af dagen. Have det bedste ud af nuet."
Der blev stille. Personen fjerner nu sit blik fra mig - Tager en slurk af sin kaffe. Tager en dyb indånding og siger:
"Så .. Det er din plan for fremtiden? Din drøm for fremtiden?"
"Ja", svarer jeg - "Min drøm for fremtiden er at få det bedste ud af dagen. Ud af alt!"
Denne hændelse har siddet i mig hele dagen. Af mange grunde, tror jeg. Fordi jeg var blev ramt af nervøsitet. Fordi jeg blev ramt af det uventede. Men nok mest fordi det fik mig til at tænke. Det fik mig til at tænke en tanke som jeg egentlig fandt utrolig meget ro i.
Behøver alt være planlagt? Være perfekt? Behøver det at være drømmesenariet, for at være godt? For at være perfekt for dig lige nu og her?
Jeg siger ikke at det jeg har, er alt det jeg drømmer om - Jeg har drømme. Jeg kunne godt tænke mig at færdiggøre min skole. Jeg kunne godt tænke mig en at dele hverdagen med.
Men ved I hvad jeg allermest kunne tænke mig? Jeg kunne godt tænke mig at gå i seng hver dag og tænke "Den her dag har været fantastisk!" Og det gør jeg som situationen er lige nu.
Hver ting til sin tid - Og lige nu er tiden til at nyde alt det der står lige foran snotten på mig. To fantastiske drengebørn der ligger hele deres liv og tillid i mine hænder, hver dag. En lejlighed som bliver mere og mere MIN, en familie og nogle venner som jeg elsker mere end ord kan beskrive, og som får mig til at føle mig som et fantastisk menneske.
Alt det ligger lige foran snotten på mig - Alt det er det der skal ske nu. Lige nu.
En dag står der måske også en mand foran snotten på mig, som ikke vil gå igen. Og så kommer han måske med i "Det er det der skal ske lige nu"-planen.
Men lige nu, er lige nu - Og det er lige nu jeg lever!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar