Den sætning er jeg blevet mødt med rigtig mange gange, siden min udskrivelse.
Og nej - Jeg er ikke indlagt længere, men hvor er jeg (i dag) ualmindeligt glad for at jeg tilbragte 6 dage af mit liv på sygehuset for at få stillet diagnosen: "Forhøjet tryk i hjernen."
Vi har alle et væskelag omkring hjernen, som udskiftet dagligt.
Mit problem er at selv om jeg får nyt væske ind, så forsvinder det gamle ikke så hurtigt som det skal. Derfor får min hjerne et forhøjet tryk, da der danner sig mere væske i mit hoved, end hvad godt er.
Dette forhøjet tryk er ikke forsvundet bare fordi jeg er blevet udskrevet. Det betyder ikke at alt er fryd og gammen, bare fordi jeg er blevet udskrevet.
Jeg tager medicin 3 gange dagligt, à 5 piller hver gang, for at lette min hovedpine, og til at hjælpe med at sænke trykket i hjernen.
Piller som giver mig alle tænkelige bivirkninger + det løse.
Snurren i fingerne, smagsforstyrrelser, synsforstyrrelser, taleforstyrrelser, balanceforstyrrelser, træthed - mv.
Så nu snakker lægerne om at jeg faktisk måske slet ikke kan tåle denne medicin.
Hvad skal der så ske?
Jo, ser du - Hvis det viser sig at jeg ikke kan tåle medicinen så skal jeg muligvis have indopereret et dræn. En slange, inde under huden, fra hjernen og ned, som skal hjælpen væsken med at løbe ordentligt. Men dette er jo ikke en beslutning der bliver taget hen over natten.
Mens jeg var indlagt fandt man også ud af (igen!) At mit blodtryk er meget lavt. Og efter jeg er begyndt på medicinen er det kun blevet lavere.
For selvfølgelig tager medicinen også en del af mit blodtryk, når den skal lette et tryk et andet sted, i kroppen.
Så siden jeg begyndte på medicinen har mit blodtryk kun været en smule over 100/xx få gange.
Hvad gør man så ved det?
Man gør det at man sætter en udredning igang for at finde ud af om dette lave blodtryk kan have en årsag. Måske en hjertefejl?
Hvad kan der ske ved et forhøjet tryk i hjernen?
Det er faktisk ret alvorligt. Hvilket også først er gået op for mig over de sidste par dage.
Løber væsken ikke ordentligt, kan min hjerne hæve op - Hvilket jo er pisse farligt.
Det kan være et stød ind i væggen, det kan være at jeg glemmer min medicin.
Hvad kan forudsage et forhøjet tryk i hjernen?
Det kan være medfødt, men det kan også bare pludselig komme. Men stress kan også være en medvirkende faktor. Vi ved jo alle at hvis vi stresser tilstrækkeligt nok, så vil kroppen til sidst sige stop. Og dette kan være en af symptomerne.
Så kære venner - Det er ikke fordi jeg ikke vil tale med jer, at jeg ikke tager telefonen.
Det kan være at jeg faktisk bare lige har taget min medicin og derfor ikke vil snakke, fordi jeg faktisk ikke kan finde mine ord. Det er ekstremt flovt - især når man står og skal kommunikere med sine børn!
Det er ikke fordi jeg er begyndt at drikke som et hul i jorden, at jeg ikke kan holde balancen. Men det er i forvejen ekstremt flovt at mine børn skal se mig sådan.
Det er ikke fordi jeg er ude på at sulte mig selv - men fortæl mig hvor meget appetit du ville have, hvis alt smagte af metal.
Det er ikke fordi jeg ikke vil svare på din sms eller have besøg - Jeg er død træt. Som en i fucking satan træt!
Så selv om jeg er udskrevet, så er jeg ikke rask. Jeg er stadig syg, selv om du ikke kan se det, ligesom du kan se en brækket arm, eller aret fra en fjernet blindtarm.
Og passer jeg ikke på mig selv nu, så passer jeg heller ikke på mine børn.
Så nu må du, for dig selv, vurdere hvad du synes er bedst for mig. At tilpasse mit liv efter min sygdom, eller tilpasse min sygdom efter mit liv?
Jeg ved godt hvad jeg har valgt - Jeg har valgt at tilpasse mit liv efter min sygdom. Ikke at min sygdom skal overtage - Men fordi jeg nu bliver nød til at erkende at jeg ikke kan, skal eller må det som jeg gjorde før!
Jeg ynker ikke - Men hvis jeg skal have en forhåbning om at folk skal forstå ændringerne i mit liv, så må jeg også åbne munden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar