Som enlig mor til to (helt igennem fantastiske, indimellem lidt irriterende, men mest af alt dejlige og yderst skønne) drengebørn, må man indimellem tage nogle valg som virkelig skær i hjertet - Kun til den enes fordel.
Tag f.eks. i dag. - FASTELAVN! Hip hurra.
Jeg havde lovet min store dreng at komme og være med, for at se ham slå katten af tønden.
Desværre vågnede vi her til morgen med en feberramt lillebror .. Hvad gør man så?
"Det er jo synd hvis lillebror skal hives med ud, når han er syg!"
"Det er også synd hvis storebror ikke får sin mor med til fastelavn, som lovet!"
I dette tilfælde valgte jeg til storebrors fordel. Jeg pakkede lillebrors feberramte krop ned i klapvognen, og slæbte ham af sted. Først med op i børnehaven, for derefter at følges med de store børn (der i blandt min store dreng) hen på plejehjemmet hvor de, foran de ældre borgere, skulle slå katten af tønden.
Det skar i mit hjerte at slæbe min lille syge fyr med på sådan en tur, men jeg vidste også at det ville skære i mit hjerte at se min store dreng blive ked. Især nu hvor far allerede i forvejen havde måtte melde afbud.
Da jeg gik derfra - Var det med et kæmpe smil på læben og en rus af lykke og stolthed, der væltede indover mig. Jeg så pludselig den dreng jeg havde opdraget. Den dreng Jeg havde, før han stod midt i en 'skilsmisse' og endnu et utal af forvirring, ustabilitet og svigt!
En dreng der, som den eneste, gik rundt og hilste på de ældre borgere på plejehjemmet.
En dreng der høfligt smilte, snakkede, svarede på spørgsmål og lod en ældre dame holde hans hånd, mens de bare sad der og så på at de andre børn spiste deres godteposer fra tønden.
En dreng, der i en alder af 5 år, udtalte "Jeg synes det var sejt at det var Oskar der slog tønden ned, nu hvor han også har fødselsdag!"
En dreng der viste glæde og kærlighed til sin næste.
Så selv om jeg havde en lille feberramt godte klamrende til min krop, og det ikke var sjovt at sidde der og se ham været skidt, så var denne fastelavn en jeg aldrig ville være for uden - En fastelavn hvor jeg følte at jeg fik et godt og stort stykke af MIN søn tilbage, med de værdier JEG har prøvet at fylde ham med!
Vi fik dog rugbrød til aftensmad - til den lilles fordel, så jeg kunne være 100% mor og sygepasser for ham, uden at skulle holde øje med varme gryder på komfuret.
Heldigvis elsker den store en god og solid leverpostejsmad, så der var ikke det store brok der - Det kommer nok om nogle år! ;)
"Pest eller kolera" er de værste situationer at stå i, som enlig forælder - Men i dag er jeg glad for at jeg valgte kolera! ❤
Ingen kommentarer:
Send en kommentar