Det er åbenbart det nye sort. Det er ordet alle de søde single piger slynger om sig med, og deraf får afløb for deres frustationer og deres dårligdomme.
Bevares - det skal der være plads til, men.. STOP!
Jeg kan simpelthen ikke forstå det?
Ja, du er blevet såret - det gør ondt - man bliver ked af det - sur - skuffet. Nok egentlig mest over sig selv. Men.. Du kommer over det. Det gør alle.
Hvad får jer kvinder til at tro, at I er de eneste med følelser.
Jeg tror mænd er bedre til at komme igennem dem - eller har bedre ved at skjule dem - men de har dem altså også. De er jo ikke robotter.
Jeg ville sådan ønske at jeg så flere piger der ville kigge indad, når de blev droppet.
Jeg siger ikke mænd er hellige - de KAN altså godt være nogle snot-idioter. Men hvis han dumper dig, så er det DIN opgave, kære kvinde, at kigge indad og finde ud af hvorfor, hvis DU vil undgå at det sker igen, Og hvis du nægter at lave om på dig selv - finpudse lidt her og der - så er det stadig DIN opgave, kære kvinde, at vise dig selv lidt respekt, og lade være med at hade.
Det klæ'r dig på ingen måde.
Hvor blev din selvstændighed og din selvrespekt af?
I passede ikke sammen - det skulle ikke være jer. Respekter hans valg. Vær glad for at han ikke holdt dig for nar, i det mindste.
Kære kvinde.
Har du tænkt at denne mand, der droppede dig, måske egentlig også var en såret kriger, ligesom du?
At han havde paraderne oppe lige så meget som dig selv?
At han ikke gad gættelege om hvad dagens problem var, men også indimellem havde brug for at blive hørt?
Har du tænkt på at denne mand, der droppede dig, havde lige så meget brug for omsorg, bekræftelse og opmærksomhed, som du har?
Og har du tænkt på at denne mand, der droppede dig - på en sikkert rigtig uhensigtsmæssig måde - i realiteten egentlig havde rigtig svært ved at skulle såre dig, og derfor valgte den nemme løsning?
Jeg gør ikke mig selv hellig her - jeg har selv været dig. Jeg tror det netop er derfor jeg tillader mig at skrive som jeg gør nu. Fordi jeg har været der. Fordi jeg ved hvad JEG fik ud af det. Og det var så absolut nul og niks.
Jeg har så sent som i dag fået at vide at jeg garanteret er single fordi jeg kan selv, vil selv, og ingen andre må. Og det er sgu nok egentlig rigtigt. Jeg har levet så længe i mit single-trip, at jeg har svært ved at lukke andre ind i mit, men samtidig forventer at andre lukker mig ind i deres. Det er da på ingen måder fair, vel?
Her er det MIN opgave at ændre på det jeg synes jeg vil ændre på - som jeg synes jeg KAN ændre på, i forhold til at skulle lukke en mand ind i mit liv. Det er ikke hans opgave at skabe den del af mig.
Kære kvinde.
Mænd er ikke til for at redde dig - red dig selv!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar